Brug Lazy Loading på dine billeder og få et hurtigere Squarespace site
Hurtig load tid på et website eller webshop er essentielt for både brugeroplevelsen men også et vigtigt element ift. SEO.
Det er ofte på websites med mange billeder og gallerier som vi oplever der er et problem, som fx ejendomsmæglere, fotografer og arkitekters website. Men alle websites kan egentligt have gavn af hurtigere load tid af deres site. Bare nogle mere end andre.
Man kan gøre meget selv - fx at gøre billederne mindre i størrelse, hvilket vi altid vil anbefale. Men har man mange billeder på ens site, vil det ikke altid løse problemet.
Årsagen er at når man indlæser sitet, så indlæser man alle billeder. Og dette gælder ikke kun for Squarespace websites men websites på alle platforme.
En af de muligheder man kan gøre for forbedret indlæsetid af ens website eller webshop er at gøre brug af Lazy Loading som gør at billeder først indlæses, når de er ved at komme ind i brugerens browser, i stedet for at alle billeder loader med det samme, når siden åbnes.
Squarespace har nogle “indbyggede” lazy load effekter i deres kode, men vi har erfaret at det ikke altid er nok - primært fordi et site opleves langsomt for brugerne.
Vi har med fordel brugt dette plugin kaldet Lazy-Loading Images for Squarespace som ikke koster alverdens og er engangsudgift og så virker det rigtigt godt. Vi har brugt det på Ejendomsmægler Ole Lindgreens website (se sitet her) samt arkitektfirmaet Nøhr og Sigsgaards website (se sitet her) og har med det samme set mærkbare effekter.
Man kan også implementere lazy load med custom code, men dette her, er en prisvenlig og stabil løsning. Køb dette plugin her
Har du brug for hjælp til opsætning af dette plugin eller anden custom code til Squarespace så skriv til os til mail@squarebusiness.digital eller udfyld formularen her